Irsk whiskey for finsmagere

For at en whisky må kalde sig for irsk whiskey, er der enkelte krav. Selvom kravene ikke er mange, tager man dem så seriøst, at de er nedfældet i irsk lovgivning. En irsk whiskey skal være lagret i minimum tre år, før den må bruge betegnelsen ’irsk whiskey’.

I modsætning til både skotsk og amerikansk whiskey er kravene dog færre i Irland. De mindre strikse regler giver en stor diversitet i produktionen på øen og smagsnuancerne er derfor mange. Den eneste nation, der har færre krav til produktionen af whiskey er Canada, der er kendt for deres ’rye’.

Irsk whiskey er lig med traditioner

Uden det vides med sikkerhed, menes det, at verden første gang mødte denne dejlige drik i 1300-tallet, hvor en flok irske munke fremstillede det, der sidenhen blev kendt som whiskey. Siden spredte produktionen sig til Europa, men det menes altså, at irerne var de første på markedet med denne drik.

Den grønne ø har altså længe været tæt forbundet med whiskey, og måske netop derfor er der så mange, der forbinder netop Irland med denne populære drik. I modsætning til Skotland findes der kun få destillerier i Irland, så meget whiskey fra Irland produceres det samme sted. Der er tradition whiskeyen fremstilles på umaltet byg. Irsk whiskey har også oftere en lavere alkoholprocent end de skotske.

Whiskey-oplevelser i vente

Er du rutineret whiskey-drikker, har du selvfølgelig drukket et utal af irske whiskeys, men for de mindre garvede, der måske først er ved at få øjnene op for whiskeyens mange værdier, er Irland er et oplagt sted at gå på opdagelse. Irsk whiskey er ofte nemmere at gå til end de tunge røgede skotske whiskys. Og så giver de færre tømmermænd. Det er derfor ikke noget dumt sted at starte sin whiskey-rejse, og får man øjnene op for kvaliteten i netop den irske drik, kan man derfra søge mod nye lande. Whiskey er ikke bare whiskey, og der er mange oplevelser i vente.